Holdet bag klinikken

Om Noema Clinic

Vi er tre psykologer og en psykiater med en fælles overbevisning: at mental sundhed kræver individuel opmærksomhed, faglig dybde og et rum, du virkelig føler dig tryg i.

Vores tilgang

Terapi som helhedsoplevelse

Vi ser terapi som en helhedsoplevelse, der starter fra det øjeblik, du træder indenfor. Vores fokus er at skabe et miljø, der emmer af tryghed, ro og velvære, langt fra de traditionelle kliniske omgivelser.

Terapi er for alle, og vi gør det trygt og behageligt at integrere terapi i dit liv, uanset om der er tale om alvorlig psykisk lidelse, svære situationer i livet eller vedligeholdelse af mere generel mental velvære.

Vi vil altid lave en grundig udredning, så vi bedst muligt kan tage udgangspunkt i dig og din situation og derved give dig det bedst mulige forløb.

Vores metode

Et samarbejde med retning

Vi ser terapiforløbet som et samarbejde, hvor vi i fællesskab definerer nogle mål eller en retning for samtalerne, som vi sammen arbejder hen imod med fokus på at skabe balance og varige ændringer i dit liv.

  • 01
    Kognitiv Adfærdsterapi Evidensbaseret metode med fokus på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
  • 02
    ACT Acceptance and Commitment Therapy — styrker din psykologiske fleksibilitet og evne til at handle i overensstemmelse med dine værdier.
  • 03
    Schematerapi Arbejder med dybere mønstre og skemaer, der former dine relationer og reaktioner — skaber langvarige ændringer.

Specialisterne

Mød os

Nicolas Arcos Specht
Nicolas Arcos Specht
Autoriseret psykolog · Medstifter

Nicolas er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og medstifter af Noema Clinic. Gennem sit arbejdsliv har han opnået bred klinisk erfaring med en række psykologiske problemstillinger, herunder stress, angst, depression og belastningsreaktioner. Han har arbejdet med mennesker i forskellige livssituationer og har stor erfaring med at understøtte udvikling, trivsel og mestring gennem terapeutiske forløb og udredning. Derudover har Nicolas omfattende erfaring fra beskæftigelsesområdet, hvor han har hjulpet mennesker med afklaring af arbejdsevne, håndtering af psykiske udfordringer i relation til arbejdslivet samt støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Denne erfaring har givet ham en særlig forståelse for samspillet mellem psykisk trivsel, arbejdsliv og organisatoriske rammer. Han har desuden varetaget undervisning og supervision af både psykologer og andre faggrupper. Fagligt interesserer Nicolas sig særligt for krydsfeltet mellem udredning og behandling — han ser mennesket som en del af en større sammenhæng og lægger vægt på at forstå både individuelle og kontekstuelle faktorer, når vi skal skabe varige forandringer og øget trivsel. Hans arbejdsområder i Noema Clinic omfatter udredning, herunder psykometriske tests, samt terapeutiske samtaler og undervisning.

ACT ADHD & Autisme Udredning Angst & OCD Stress
+45 60 53 03 56 nicolas@noemaclinic.dk
Kathrine Holm Ghotbi
Kathrine Holm Ghotbi
Autoriseret psykolog · Medstifter

Kathrine er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og har desuden en baggrund som sygeplejerske. Herfra har hun opnået bred erfaring med krisehåndtering, palliation og sorg, hvilket fortsat præger hendes forståelse af menneskers livssituationer og udfordringer. Hun har gennem flere år arbejdet på en intensiv psykiatrisk afdeling med mennesker med svære psykiatriske lidelser og deres pårørende. Yderligere har Kathrine arbejdet i flere år i privat klinisk praksis med udredning, rådgivning og psykoterapeutiske forløb for unge og voksne. Hun har særlig erfaring med ikke-psykotiske lidelser og neurodivergente problemstillinger, herunder ADHD og autisme, samt angst, depression, stress, belastningsreaktioner, lavt selvværd og relationelle udfordringer. Hendes terapeutiske arbejde er primært funderet i kognitiv adfærdsterapi (KAT) og schematerapi. Samtidig lægger hun stor vægt på at tilpasse behandlingen til den enkelte klients behov og mål. I Noema Clinic varetager Kathrine psykiatrisk og psykoterapeutisk udredning og behandling, herunder psykologisk testning, terapi og mestringsforløb for unge og voksne.

KAT Schematerapi ADHD & Autisme Udredning
+45 60 53 02 56 kathrine@noemaclinic.dk
Dalida Besirevic
Dalida Besirevic
Autoriseret psykolog · Medstifter

Dalida er autoriseret psykolog og uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet. Hun arbejder primært med voksne og har mange års erfaring med udredning og behandling af psykiske vanskeligheder. Hun arbejder især med depression, angst (herunder OCD), stress, belastningsreaktioner, traumer, sorg og udfordringer med selvværd samt udredning og behandling af ADHD og autisme hos voksne. Derudover er hun uddannet i Cool Kids og Chilled og har særlig erfaring med angstbehandling hos børn og unge. Hun tilbyder individuel terapi, familie- og parterapi samt rådgivning til pårørende. Dalida har stor erfaring med psykoedukation, særligt inden for ADHD, og følger ofte klienter i medicinsk behandling hos psykiater med fokus på forståelse af diagnosen, mestringsstrategier og trivsel i hverdagen. Hun arbejder desuden med psykiske udfordringer i relation til arbejdsliv, sygemelding og tilbagevenden til arbejde. De seneste år har hun haft særlig interesse for kulturpsykologi, identitet og migration og tilbyder terapi på både dansk og engelsk. Som terapeut lægger hun vægt på at skabe et trygt og autentisk rum, hvor klienten bliver mødt med nysgerrighed, respekt og nærvær, og hun tror på, at udvikling og forandring sker bedst i en relation præget af tillid. I Noema Clinic varetager Dalida udredning, terapi og rådgivning for unge og voksne.

KAT ADHD & Autisme Udredning DA / EN
+45 60 53 03 52 dalida@noemaclinic.dk
SA
Sofie Aven
Speciallæge i psykiatri

Sofie er speciallæge i psykiatri med mange års erfaring fra både offentligt og privat regi. Hun varetager psykiatriske udredninger, diagnostiske vurderinger og medicinsk behandling — og samarbejder tæt med klinikkens psykologer om integrerede forløb, hvor både psykologisk og medicinsk perspektiv er nødvendigt.

Psykiatri Diagnostik Farmakologi
sofie@noemaclinic.dk

Kom i kontakt

Vi er klar til at hjælpe dig

Book en tid, og vi finder den rigtige specialist til dig.

Kontakt os